Skriv    --------   Læs


Side 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16

Laura Wraae Knudsen    -   Dato   01-03-2020
Tak til Kolding Politimuseum for nogle spændende timer under jorden – flot udstilling i fantastiske rammer, spændende fortællinger om politiets udvikling og rigtig godt indblik i politiets arbejdsmetoder.
Det var netop politiets arbejdsmetoder som jeg efterspurgte i forbindelse med min SRP (studieretnings projekt) i 3. g, hvor jeg skal skrive om brugen af fingeraftryk inden for opklaringen af kriminalitet. Tusind tak for alle de gode input jeg fik i løbet af aftenen!
Tak fordi at I også efterfølgende har tilbudt at sende diverse kopier vedr. fingeraftryk til brug i min opgave.
Tak til køkkenet for dejlig lagkage.
Vi vil helt klart give Kolding Politimuseum de bedste anbefalinger


Jan Feddersen    -   Dato   21-02-2020
Torsdag 20-02-2020 var vi en gruppe fra Skærbæk på besøg og hvilken fantastisk spændende eftermiddag. Startede med kaffen og en virkelig lækker kage. Derefter en guidet rundvisning og fortællinger, løftet af virkelig engagerede frivillige. Bestemt et besøg værd og ikke sidste gang vi ha været her.
Vh Jan, Clausens Busser


Anne Mette Kærgaard Olesen    -   Dato   07-02-2020
Blodstænk, besættelse og brand på en almindelig torsdag!

Torsdag d. 6. februar 2020 var vi med ca. 20 af Kolding Bådelaugs medlemmer på besøg på Kolding Politimuseum med foredrag, rundvisning, kaffe og (virkelig lækker!) kage i bunkeranlægget på Rømøvej. Man kan næppe forestille sig et mere oplagt sted at drive et politimuseum!

Der var da også rigtig mange beretninger, der gjorde stort indtryk på os alle, tror jeg, og vi kunne nemt have brugt meget mere end de 3½ time, vi var der. Alt blev fortalt med en sund blanding af respekt, alvor, humor og eftertænksomhed af vores livsglade, menneskekloge, rutinerede og begejstrede værter. Tak til alle museets frivillige for en ualmindeligt FÆNGSLENDE og veltilrettelagt aften.

De bedste hilsner
Anne Mette Kærgaard Olesen




Jakob Pihl    -   Dato   29-10-2019
Den 24. oktober 2019 var vi en flok kollegaer fra AsylSyd på politimuseet ifbm. et personalearrangement. Vi blev taget rigtig godt imod med kage og kaffe. Vi fik et utroligt spændende oplæg omkring Politiets historie, hvori der var flere vigtige begivenheder vi aldrig havde hørt om - især de historiske begivenheder der skete under besættelsen af Danmark. Derefter fik vi en interessant rundvisning af Politimuseet, som klart er bedst i rammen af en guidet tour.

Efterfølgende fik vi lov til at få indsigt i en kriminalsag, som Henrik selv havde været involveret i. Under selve gennemgang af sagen kunne man ikke lade være med at blive fanget af de dramatiske begivenheder og der var masser af spørgsmål undervejs.

Jeg vil uden tvivl anbefale dette besøg som til virksomheder og firmaer, som gerne vil have et anderledes indspark til firmaarrangementet - det er både meget interessant og lærerigt!

Tusind tak til Politimuseet for en lærerig aften. Vi vil uden tvivl komme igen, hvor vi forhåbentlig kan høre om en af de andre kriminalsager.


Henrik Fisker    -   Dato   24-10-2019
Tusind tak for en fantastisk dejlig aften (23.10.19). Tak for rundvisningen og tak til Henrik Werner Hansen for fortællingen om den spændende sag du har haft. Tak til køkkenpersonalet for den skønne skønne lagkage og kaffe. Jeg er sikker på, at vi alle 24 tilstedeværende fik en uforglemmelig aften.
Kolding politimuseum er et utroligt spændende sted, og man kan få timer til at gå rundt i bunkeren og se alle de spændende genstande og billeder. Jeg kan kun varmt anbefale at tage til et af de fantastiske arrangementer under jorden i bunkeren på Rømøvej 4.



Henning Strøh    -   Dato   24-10-2019
Tak for en god aften og gode fortæller den 23-10-19


jørgen kirkmand    -   Dato   18-09-2019
den 12. september var vi en gruppe fra veteranene i GKN Wheels på besøg. vi fik kaffe og kage og en fantastisk rundvisning af vores guide. Et godt indblik i politiarbejdet over tid. En spændende gennemgang af en speciel retsag, det skal opleves
på best. vegne Jørgen Kirkmand


Elna nielsen    -   Dato   13-09-2019
Tak for en spændende aften, med interessante fortællinger.
ERFA- Gruppen, KO klubben


Erik Nielsen    -   Dato   12-09-2019
Mange tak for en spændende eftermiddag på jeres museum,sammen med Nagbøl veteranklub.


Anne Nygaard Hansen    -   Dato   09-09-2019
Sygeplejeklubben i Vejen Kommune takker for en fin rundvisning på museet og interessant fortælling om politiarbejdet gennem tiden. Et besøg kan varmt anbefales.

Et billede af tiden, før vi blev moderne ... og efter
• Kontakt: info@kolding-politimuseum.dk - Telf.: +45 51 94 96 05 FacebookHandelsbetingelser