Skriv    --------   Læs


Side 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16

Uffe Barslev    -   Dato   25-10-2020
Var til fyraftens møde med Melcompagniet. Og et utroligt spændende besøg hele vejen rundt ????


Anna Grethe B.Petersen    -   Dato   24-10-2020
1000 tak for en god rundvisning og fortælling.
Stor oplevelse. Flot arbejde af jer alle.

AG & Leif

Fyraftens møde Mel-Companiet


Sanne Ravn    -   Dato   22-10-2020
I aften d.21/10 har vi været på besøg på Kolding politimuseum. Vi er medlemmer af Familie og Samfund i Læborg. Vi fik en fin modtagelse med kaffe og lagkage, mange oplysninger, en fin rundvisning og kendskab til spændende politiarbejde. Alle udstrålede entusiasme, og det er et besøg som stærkt kan anbefales.


Mette Holst    -   Dato   12-10-2020
Onsdag den 7. oktober 2020 var vi ni "lidt ældre piger" på besøg på Kolding Politimuseum. Det var en rigtig god oplevelse. Vi blev hjertelig modtaget. Startede med kaffe og boller og hørte lidt om politiets historie. Derefter blev vi vist rundt af tidligere politimand Helge Willesen og som til sidst fortalte om nogle af hans oplevelser indenfor politiet i Kolding. Han var en rigtig god fortæller og vi hørte og lærte en masse. Besøget kan bestemt anbefales og vi kan godt være stolte over at have sådan et sted i Kolding, som drives af frivillige kræfter. Hatten af for det.


Poul-Erik Jensen    -   Dato   25-09-2020
Har d.2409 2020 haft fornøjelsen at besøge jer. Det var meget interessant at høre om politiets historie og de mange artede opgaver de løser.da jeg har tilbragt min drenge tid her i Kolding var det meget interessant at se bilder af de betjente der har gjort tjeneste her i Kolding, og hvoraf jeg kunne genkende flere fra min drengetid. Jeg vil særligt fremhæve beretningen om den store økonomiske sag Kolding politi var involveret i over en tiårig periode, Fortælleren Henrik W. Hansen, gjorde det på en levende vis. VH. PEJ


Ledernes Seniorklub Horsens/Kolding    -   Dato   24-09-2020
I dag den 24. september 2020, var vi, Ledernes Seniorklub Horsens/Kolding, på besøg på Kolding Politimuseum, hvor vi fik en udsøgt behandling først med kaffe og kage, herefter i 2 hold med rundvisning og foredrag v/Henrik Werner Hansen, vi så en masse spændende effekter, samt hørte nogle spændende beretninger. Absolut et besøg der kan anbefales.


Britta Jakobsen    -   Dato   05-07-2020
Sidst i juni 2020, havde jeg samlet mine fætre og kusiner til det årlige træf.
Jeg havde bestemt at vi skulle besøge Kolding Politi Museum, eftersom det er en særlig ting for Kolding, som resten af Danmark meget gerne må kende til.
Vi var alle begejstret for den store samling af effekter, den flotte udstilling og ikke mindst det store arrangement fra vores fortæller/ rundviser.
" Helge, hvor var det godt af du overlevede dit knivoverfald( i embeds medfør) for ellers havde vi ikke haft dig som den fantastiske fortæller du er" Tak for det!
Jeg vil ønske at rigtig mange vil besøge Museet, for der er så meget historie og så mange fortællinger der ikke må gå i glemmebogen.
mvh.
Britta Jakobsen


Laura Wraae Knudsen    -   Dato   01-03-2020
Tak til Kolding Politimuseum for nogle spændende timer under jorden – flot udstilling i fantastiske rammer, spændende fortællinger om politiets udvikling og rigtig godt indblik i politiets arbejdsmetoder.
Det var netop politiets arbejdsmetoder som jeg efterspurgte i forbindelse med min SRP (studieretnings projekt) i 3. g, hvor jeg skal skrive om brugen af fingeraftryk inden for opklaringen af kriminalitet. Tusind tak for alle de gode input jeg fik i løbet af aftenen!
Tak fordi at I også efterfølgende har tilbudt at sende diverse kopier vedr. fingeraftryk til brug i min opgave.
Tak til køkkenet for dejlig lagkage.
Vi vil helt klart give Kolding Politimuseum de bedste anbefalinger


Jan Feddersen    -   Dato   21-02-2020
Torsdag 20-02-2020 var vi en gruppe fra Skærbæk på besøg og hvilken fantastisk spændende eftermiddag. Startede med kaffen og en virkelig lækker kage. Derefter en guidet rundvisning og fortællinger, løftet af virkelig engagerede frivillige. Bestemt et besøg værd og ikke sidste gang vi ha været her.
Vh Jan, Clausens Busser


Anne Mette Kærgaard Olesen    -   Dato   07-02-2020
Blodstænk, besættelse og brand på en almindelig torsdag!

Torsdag d. 6. februar 2020 var vi med ca. 20 af Kolding Bådelaugs medlemmer på besøg på Kolding Politimuseum med foredrag, rundvisning, kaffe og (virkelig lækker!) kage i bunkeranlægget på Rømøvej. Man kan næppe forestille sig et mere oplagt sted at drive et politimuseum!

Der var da også rigtig mange beretninger, der gjorde stort indtryk på os alle, tror jeg, og vi kunne nemt have brugt meget mere end de 3½ time, vi var der. Alt blev fortalt med en sund blanding af respekt, alvor, humor og eftertænksomhed af vores livsglade, menneskekloge, rutinerede og begejstrede værter. Tak til alle museets frivillige for en ualmindeligt FÆNGSLENDE og veltilrettelagt aften.

De bedste hilsner
Anne Mette Kærgaard Olesen



Et billede af tiden, før vi blev moderne ... og efter
• Kontakt: info@kolding-politimuseum.dk - Telf.: +45 51 94 96 05Tilmeld Nyhedsbrev FacebookHandelsbetingelser